Det grønne tag er en del af en større miljøvenlig strategi for hele byggeriet. Ressourcecentret udlægger en helt ny tilgang til sorteret affald.

Et danskudviklet system til etablering af lodrette haver på husfacader gør det let og økonomisk overkommeligt at skabe grønne åndehuller, selv i meget tæt bebyggede byområder. 

De globale klimaforandringer medfører mere ekstremt vejr med voldsomme regnskyl og skybrud. Rundt omkring i landet er kommunerne i fuld gang med at tilpasse sig den nye virkelighed med klimaprojekter, der skal forhindre oversvømmelser. 

På Langelinieskolen på Østerbro i København har eleverne fået jord under neglene og plantevækst på skemaet.

Små, grønne åndehuller, som pryder bybilledet, er ofte en mangelvare i flere af landets største kommuner. Frederiksberg er én af dem. Nybyggerierne skyder op, mens de ældre ejendomme ikke levner meget plads til nye, grønne byrum.

På taget af Københavns gamle bilauktionshus er der nu etableret et bylandbrug, hvor de lokale dyrker økologiske grøntsager.

Grønne tage er populære som aldrig før, men vi mangler tests og standarder på området. Det vil DTU ændre på med et laboratorium for den grønne tagløsning.

I Gladsaxe Kommune er bæredygtighed og FN’s 17 verdensmål på dagsordenen. Kommunen har fået sin første Svanemærkede børneinstitution, hvor et grønt tag er med til at klimasikre og forsinke de stigende mængder regnvand.

I Gråsten er der blevet plantet VILDE PLANTER i en af flere planlagte formidlingshaver. Formidlingshaverne er en del af et tværkulturelt projekt, der omhandler natur- og kulturoplevelser på tværs af den dansk-tyske grænse 

Kirkegården behøver ikke være en stramt holdt prydpark, den kan sagtens være et stykke levende natur midt i byen – Hvor der også er plads til at sørge og mindes i fred. 

Mange af de store byer har enormt mange kvadratmeter af facadearealer, der bare står ubenyttede hen. Samtidigt lever vi i en tid, hvor vi efterspørger både mere natur og større boliger. En grøn væg er derfor en attraktiv løsning for byerne på mere end en måde.

Oppe over tagene på Kalvebod Brygge breder der sig et grønt og frodigt bælte, som populært kaldes ”det grønne strøg”. Det strækker sig fra SEB Banks hovedkvarter og er planlagt til at slutte ved de kommende ungdomsboliger ved Otto Busses Vej. 1,2 kilometer grøn natur over Vesterbro. 

Når vi skal skabe vores grønne områder i byen, kæmper vi fortsat med at finde hoved og hale i hvilke vækstmedier, der er de optimale. Ofte har vi, pga. det urbane miljø, behov for mere end et godt vækstmedie, idet vi har brug for et vækstmedie med en bæreevne, som kan bygges ind under belægninger. 

Samfundet afser flere og flere ressourcer til at få naturen tilbage til byerne. Men som mange også ved, er det ikke gjort med blot at grave et hul, plante et træ, og så ellers lade tingene gå deres naturlige gang. For bymiljøet stiller fundamentalt andre krav end det åbne landskab til den jord (eller det vækstmedie), som træer og planter skal vokse i, hvis det skal lykkes.