Kom til bunds i bytræernes plantehuller

Kom til bunds i bytræernes plantehuller
Tirsdag d. 4. juni lød startskuddet til temadagen ”Kom til bunds i bytræernes plantehuller - teori og praksis”, som blev afholdt i et spændende partnerskab mellem foreningerne Park- og Naturforvalterne og Dansk Træplejeforening. Begivenheden blev faciliteret af BG Innovation Lab hos BG Byggros i Odense. Her samledes 60 fagfolk fra hele landet for at udveksle seneste viden og erfaringer om de udfordringer, som bytræer står overfor i det urbane miljø.

Programmet for dagen blev faciliteret af landskabsarkitekt, Kamilla Aggerlund, gartneriteknolog, Søren Storm, og geotekniker Peter Randrup fra BG Innovation Lab under overskrifterne:  

• Plantevækst og næring
• Jord til bytræer FLL1 og FLL2
• Bæreevne i praksis
• Belastning på trærødder - jordens bæreevne

Dagens tema: Vækstmedier og træers vilkår
Fokus var på bytræerne i det urbane landskab. Træers vækstvilkår i byen er meget udfordrede sammenlignet med de forhold, der gør sig gældende på træernes naturlige levesteder. Mange træer er over de seneste årtier presset ned i alt for små plantehuller med belægning og færdsel meget tæt på. Det har efterladt træerne med så dårlige vækstvilkår, at de enten ikke gror eller lader deres rødder finde egne veje, hvilket ofte betyder, at rødderne finder vej på en måde, så de løfter eller skader belægningen til gene for trafikanter. For at skabe de bedste forudsætninger for bytræer bør vi skabe meget større åbne plantehuller, men det er langt fra altid en mulighed. Så hvad kan vi som fagfolk gøre med den præmis, når målet er at sikre de bedst mulige vilkår for træerne? Landskabsarkitekt Kamilla Aggerlund, geotekniker Peter Randrup Nilsson, og gartneriteknolog og daglig leder af BG Innovation Lab, Søren Storm delte deres dybdegående indsigt ift., hvordan vi i branchen kan stå sammen om den rette strategi.

Ilt, vand og næring!
Et træs rødder skal have tilstrækkeligt med ilt, vand og næring. Er disse elementer ikke til stede, gror vores træer ikke. Hvordan skaber vi så det under fortove, pladser og veje? Dette blev diskuteret med udgangspunkt i, hvad jord består af, og hvordan vi kan konstruere jorde, således ilten ikke presses ud, men derimod kan bære trafikken efter etablering.

Et godt redskab er anvendelsen af konstruerede vækstmedier (konstrueret jord). Når vi konstruerer jord til specifikke formål, kan jorden designes, så den både har de rette vækstbetingelser og den ønskede bæreevne. Konstruerede vækstmedier kan komprimeres i en grad, så den kan anvendes under belægning. Disse jorde skal være strukturstabile for at opretholde iltindholdet og permeabiliteten. Samtidig skal de kunne tilbageholde plantetilgængeligt vand uden at ilten forsvinder, holde på næring, og sikre træets forankring.

Stil krav!
Man kan ikke bare sige, at man vil have FLL type 2 jord baseret på en kornkurve. Den vil ikke fortælle os, om jorden har ovenstående egenskaber. Vi som fagfolk skal være dygtige til at stille krav til den jord vi modtager, og til om den lever op til de forventninger vi har. FLL-standarden er kun en guideline og ikke en opskrift. Gartneriteknolog Søren Storms havde et tydeligt budskab og opfordring i det regi, nemlig, at vi stedet for at skrive FLL type 2 jord i udbudsmaterialer, beskriver, hvilke egenskaber vi ønsker vores jord skal have.

Gødning – har I en gødningsplan for jeres bytræer?
Har I en gødningsplan for jeres bytræer? blev der spurgt ud i salen. Få hænder kom op fra ca. 2/3 af deltagerne, som repræsenterede kommunale forvaltninger. De fleste har vandingsplaner for deres nyplantede træer, men de færreste sørger for gødning.  Derefter blev der talt og diskuteret gødning, og træernes behov for næringsstoffer. Når vores træer står i isolerede plantehuller uden tilknytning til andre grønne arealer, må man have en forventning om, at mængden af tilgængelige næringsstoffer daler. Vi bør derfor aktivt tage stilling til, om det kunne være en fordel for træets vækst, at vi tildeler ekstra gødning.

Bæredygtighed – giv træerne så gode forhold at de bliver store og gamle
Bæredygtighed er et begreb som alle må forholde sig til. Flere og flere arbejder med certificeringer såsom DGNB, og vi skal alle tænke over vores CO2 aftryk. Men hvad er bæredygtigt, når vi taler plantning af bytræer? I modsætning til industrien og byggeriet, så bidrager den grønne sektor positivt til CO2-regnskabet efter anlægsfasen. Dets større og ældre et træ bliver, dets mere vil træet bidrage. 

Der var bred enighed om, at den grønne branche er for dårlige til at værdisætte dette regnestykke. Vi skal derfor netop have fokus på, at vi skaber de rette betingelser for, at vores bytræer kan blive gamle og store. Vi skal være ambitiøse og tro på, at selv om træet er et bytræ, så kan det godt blive mere end 50 år. Derfor gik diskussionen også på, om vi ikke godt kan tillade os at tænke langsigtet på miljøets vejene – ved at investere i den gode og rette vækstjord, selvom den på kort sigt koster lidt mere i CO2-regnskabet sammenlignet med brugen af f.eks. lokal jord, der ikke nødvendigvis har de rette vækstegenskaber for træet?

Fælles indsats for de rette betingelser for bytræer
Formålet med samarbejdet mellem Park- og Naturforvalterne og Dansk Træplejeforening er at fremme dialog og samarbejde på tværs af praksis og forvaltning. Ved at bringe praktiske erfaringer og forvaltningsmæssige perspektiver sammen, fremmer branchen nye udviklingsplatforme og tværfaglige synergier med ét klart mål for øje; at udvikle fælles grundlag og forståelse for sundere løsninger for bytræer nu og i fremtiden.  

”Det har været skønt at se, hvordan vi på sådan en temadag blandt praktikere og planlæggere, kan dykke helt ned i fagligheden og virkelig nørde jord og detaljer”, udtaler skov- og landskabsingeniør Benedicte Isabella Dyekjær, som stod bag arrangementet fra Park- op Naturforvalterne.

“Der er et behov for, at vi på tværs af faggrupperne i vores del af den grønne sektor skaber et fælles sprog og en fælles træfaglighed, så vi kan højne de urbane træers sundhed og trivsel. Kun derved kan vi opnå målet om vitale træer med store trækroner, der tilbyder os de vigtige økosystemtjenester, som vi har brug for. Temadagen var startskuddet på dette samarbejde på tværs af faggrupper, og det var tydeligt, at interessen for netop samarbejdet er stort”, udtaler ETW-Certificerede træplejer Eyal Peleg, som stod bag arrangementet fra Dansk Træpleje Forenings side.

”Videndeling og sparring på tværs i branchen er utrolig vigtig for at få vores bytræer til at lykkes og blive store og gamle. Derfor er det fantastisk at få lov til at facilitere sådan en temadag i samarbejde med Park- og Naturforvalterne og Dansk Træplejeforening. Vi arbejder dagligt med at udbrede vores viden omkring etablering af det gode, bærende og nærende plantehul. Det at samle fagligheder på tværs af branchen og få fælles forståelse og fodslag er utrolig vigtigt på den mission” udtaler Jordbrugsteknolog Jesper Kappendrup fra BG Byggros.



Stor opbakning og vellykket arrangement
Med 60 engagerede deltagere bød dagen på både teoretisk undervisning og praktiske demonstrationer. Arrangementet fandt sted både i auditoriet og i BG Innovation Lab samt showroom, hvor deltagerne kunne se, hvordan teorien bliver omsat til praksis. Denne temadag er den første af mange fremtidige samarbejder mellem Park- og Naturforvalterne og Dansk Træplejeforening, og den har allerede sat en høj standard for faglig udvikling og vidensdeling i branchen.

BG Innovation Lab: En vidensplatform med fokus på samarbejde
Som markedsledende inden for en lang række speciali­serede produkter og løsnin­ger til bygge- og anlægsbranchen fortsætter BG Byggros med at drive markedsudviklingen fremad med sit innovative udviklings- og læringscenter: BG Innovation Lab. Her investeres der betydeligt i test­faciliteter, kompetencer, labs og udstyr for at udvikle og kvalitets­sikre fremtidens løsninger.

“Innovation Lab er vores bidrag til den grønne omstilling og dækker over Research, Education and De­velopment (RED). Videns- og læ­ringscenteret danner rammen for vores formelle ”legeplads”, hvis primære funktion er at skabe værdi nu og fremadrettet for os selv og for alle andre i branchen.

BG Byggros’ Innovation Lab funge­rer som en dynamisk vidensplat­form, hvor samarbejde på tværs af brancher og med videnstunge aktører, som universiteter, insti­tutter og forskningscentre, samt bygherrer, rådgivere og udførende entreprenører, er i fokus.

“Vi har stort fokus på at dele vi­den med markedet og at få ny mar­kedsviden ind, da vi har et ønske om, at vores branche rykker sig fra at arbejde ud fra erfaringer til at dyrke data, forskning og brede samarbejder som afsæt for fremtiden for alle andre. Udgangspunktet er udvikling, kvalitetssikring og vidensdeling, men også verifikation af nye og optimering eksisterende kendte løsninger. Og så er det et sted, hvor gode idéer kan afprøves fordomsfrit,” forklarer adm. direktør i BG Byggros, Anders Kjeld.