Debatindlæg: Byjord som vækstmedie udfordrer os til tværfaglighed
31. januar 2023 - Søren Storm, projektchef, og Peter Randrup, geotekniker BG Byggros
Samfundet afser flere og flere ressourcer til at få naturen tilbage til byerne. Men som mange også ved, er det ikke gjort med blot at grave et hul, plante et træ, og så ellers lade tingene gå deres naturlige gang. For bymiljøet stiller fundamentalt andre krav end det åbne landskab til den jord (eller det vækstmedie), som træer og planter skal vokse i, hvis det skal lykkes.
Almindelig muldjord kan ikke klare bymiljøets belastninger, så hvordan får vi skabt mere natur i byen?
Det er langt fra nogen ligetil opgave at løse. Og den bliver kun mere kompliceret af, at der i dag ikke er en fælles faglig forståelse på tværs af faggrupper, når det gælder byens vækstmedier. Det gør det svært at dokumentere og sammenligne løsninger på tværs af projekter.
Hvordan gør vi med jorden i dag?
Vi kigger fx syd for grænsen og tager udgangspunkt i de tyske retningslinjer for FLL 1 og FLL 2 jordtyper, når der projekteres grønne byrum. Her betegner FLL 2 et såkaldt rodvenligt bærelag og dermed et bærelag, der umiddelbart egner sig til bynatur.
Problemet er bare, at denne jordtype ikke er entydigt beskrevet. De tyske retningslinjer kan derfor heller ikke fortælle noget entydigt om bæreevnen eller de hydrauliske egenskaber. Og hvad sker der så, når en FLL 2 jord skal indbygges under belægning med en given belastning?
Her vil en ingeniør typisk forvente veldefinerede materialer, som kan indgå i en dimensionerende (FEM) beregning eller anvendes iht. vejkataloget, som beskriver de forskellige lag med tilhørende E-moduler og specifikke krav til kornkurver og Uensformighedstal. Men det er netop egenskaber, som typisk ikke kan dokumenteres for en FLL 2 jordtype. Hvad gør vi så?
Hvordan sikrer vi, at bærelaget fra starten dimensioneres korrekt i forhold til gængse principper og normer? Og hvordan dokumenteres det, at det faktisk er den optimale løsning, der er leveret? Det er netop den slags spørgsmål, som i de fleste tilfælde ikke kan besvares tilfredsstillende i dag, fordi den tværfaglige forståelse ikke er til stede.
Kan vi gøre det bedre?
Det mener jeg. Uanset om vi arbejder med byjord som landskabsarkitekter, ingeniører, entreprenører eller biologer, har vi alle gavn af en bredere forståelse af samspillet mellem basale biologiske vækstbetingelser og geoteknik. Har vi det, kan vi også arbejde med vækstmedier, der både kan bære belastninger og tilbyder yderst gode vækstegenskaber. Endda med dokumentationen på plads, hvis man anvender veldefinerede råvarer.
En mulighed kunne være en skelet-opbygning, hvor man skaber en bærende struktur, fx af forskellige skarpkantede, porøse eller vulkanske sten. Det åbner for helt nye muligheder for at kombinere vækstegenskaber og bæreevne.
Det handler netop om forståelsen af kompleksiteten i en jordmatrice og alle de faktorer, der spiller ind: Vand, luft, pH-værdi, næringsforhold, bæreevne, permeabilitet, mikrobiologisk liv, kornkurve, ionbytningskapacitet m.m. Men det er også en forståelse, der er svær at opnå uden en fælles tværfaglig indsigt og viden.
Pointen er, at man med et samspil af forskellige fagligheder faktisk kan imødekomme mange af de udfordringer, der er med jorden i byerne. Så lad os nu få hele paletten i spil og sikre et bymiljø med veldokumenteret kvalitet fra starten.