Debatindlæg: Det gode vækstmedie med bæreevne - hvordan kan vi opnå det?
31. januar 2023 - Kamilla Aggerlund, Landskabsarkitekt MDL, Byggros og Søren Storm, Markedschef, Byggros
Når vi skal skabe vores grønne områder i byen, kæmper vi fortsat med at finde hoved og hale i hvilke vækstmedier, der er de optimale. Ofte har vi, pga. det urbane miljø, behov for mere end et godt vækstmedie, idet vi har brug for et vækstmedie med en bæreevne, som kan bygges ind under belægninger.
Vi navigerer mellem krav i udbud, gode anbefalinger, best known practice, retningslinjer og guidelines. I Danmark har vi desværre ingen standarder for konstruerede vækstmedier, men hvilke publiceringer kigger vi så imod, når vi skal finde det perfekte bærende vækstmedie?
Hvordan læses de af bestilleren, og hvilke udfordringer møder vi i praksis? Og hvad er vejen frem for at opnå bæreevne i et godt vækstmedie?
Brug af tyske guidelines i mangel på danske standarder
Selvom vi ikke har danske standarder for vækstmedier i byer, betyder det ikke, at der ikke er publiceringer, som vi støtter os til. Den publicering som vi oftest oplever reference til, er den tyske FLL guideline, som beskriver FLL 1 og FLL 2 jord, hvor der refereres til type FLL 1 som det ikke bærende vækstmedie og type FLL 2 som et vækstmedie med bæreevne. Men til trods for vores bestræbelser på at finde veldefinerede løsninger i Tyskland, der kan hjælpe os på vej, løber vi til stadighed ind i de samme problemer, som vi vil belyse herunder.
Begrebet ”rodvenligt bærelag” er misvisende om FLL 2 jord
FLL 2 jord er ikke et rodvenligt bærelag, men et vækstmedie med bæreevne. Og selvom man fra undervisningsinstitutioner i årevis har forsøgt at ændre begrebet for at undgå misforståelser, så oplever vi fortsat begrebet ”rodvenligt bærelag” anvendt i stor stil. Er det et bærende vækstmedie man er interesseret i, er FLL 2 retningslinjerne et fint sted at starte, men man skal være meget bevidst om hvad for en reel bæreevne man opnår.
Bærelag
For at forstå problematikken i at anvende FLL 2 jord som bærelag må vi have en klarhed over, hvad et bærelag rent faktisk er. Et bærelag i geotekniske termer er et lag, der kan sidestilles med f.eks. bundsand, bundgrus og stabilgrus. Alle nævnte typer har varierende styrkekarakteristika, som udtrykkes i form af E-moduler, som typisk ligger i intervallet mellem 100 - 300 MPa. Udgangspunktet er, at jo bedre skelet i bærelaget desto højere E-modul og dermed øget stivhed i det ubundne bærelag. Det har direkte indflydelse på tykkelsen af den overliggende bundne belægning (asfalt) eller belægningssten.
Ser vi på en typisk FLL 2 jord er bæreevnen som oftest udokumenteret, hvilket gør dimensioneringsarbejdet problematisk i forhold til dokumentation og ansvar. For at dimensionere en vejopbygning er det ganske enkelt nødvendigt at kende E-modulet af de bærelag, som ønskes benyttet.
Hvad beskriver FLL 2 jorden ift. bæreevne
Faktisk er det sådan, at hvis man læser FLL 2 guiden igennem, beskriver den selv de problemer, som vi oplever. Nemlig problematikken om indlejringsgraden og afledt deraf, det konstante kompromis mellem bæreevne og vækstforhold.
Guiden beskriver, at det kan være udfordrende at indlejre til en Std. Proctor på 95 %, som er normalen for et bærelag i geoteknisk forstand. Sker det, risikerer vi at ødelægge vækstegenskaberne, da luften derved bankes ud af mediet. Indlejres jorden ikke, vil det være svært for en entreprenør at eftervise, at indbygningen har opnået sin bæreevne, og man risikere, at jorden vil kunne sætte sig yderligere over tid, specielt hvis den påvirkes af meget vand eller vedvarende belastning.
Disse problematikker gør, at en vejingeniør aldrig vil kunne forsvare at anvende en FLL 2 jord med en bæreevne på 45 MPa helt op under belægningen, hvis toppen skal kunne modstå selv den mindste form for færdsel eller f.eks. en kantsten med risiko for påkørsel. Derfor er benævnelsen FLL 2 jord som ”rodvenligt bærelag” med til at skabe misforståelser.
Lad ikke tradition stå i vejen for fremskridt
Når fremtidens grønne områder skal etableres i byerne, er vi nødt til at kigge på vækstmediernes nødvendige funktioner. Det er afgørende, at vi kommer i mål med at opnå både vækstegenskaber og bæreevne på samme tid. Derfor er vi nødt til at se på, om vi kan anvende kendte teknikker og nye materialer og ikke lade os bremse af vores traditioner ved brug af almindelige muldjordsblandinger.
Den ofte anvendte FLL 2 guideline bygger på brug af skeletjorden, hvilket er en vigtig metode, for uden skelet – ingen bæreevne. Så det er oplagt at bruge denne metode, men skal vi forene vækstegenskaber og bæreevne, skal vi sætte krav til materialeegenskaberne. Det er vigtigt, at skelettet består af et ikke-nedbrydeligt materiale og gerne et skarpkantet materiale. Samtidig må andelen af organisk materiale ikke påvirke skelettets styrke. Det vil sige, at den organiske del ikke må skabe volumen efter iblanding, som kompromitterer skeletstrukturen. Vi kender teknikken fra gartnermakadam, der kan blive lige så stærk som stabilgrus. Imidlertid har markadam sine begrænsninger i forhold til vækstegenskaber, da vækstområdet er begrænset til porerne mellem de massive korn (sten), der danner skelettet. Styrkemæssigt kan man derfor ikke se en FLL 2 jord som et alternativ til en makadam. Skal man optimere vækstegenskaberne i en skeletstruktur, kan man anvende porøse korn frem for massive. Hermed øges den totale porevolumen markant og dermed plantens adgang til afgørende vækstfaktorer som vand og ilt.
Veldefinerede krav til vækstmediet er vejen frem for at opnå bæreevne
Skal vi kunne forene vækstegenskaber og bæreevne i vores konstruerede vækstmedier til byer, er vi nødt til at blive skarpere på at opstille krav til egenskaberne, og beskrive hvordan vi opnår de ønskede egenskaber.
Materialevalget har stor betydning, når vi snakker forening af vækstegenskaber og bæreevne - her er en kornkurve ikke nok. De anvendte materialer bør være veldefinerede ellers vil man ikke kunne gentage blandingen og med sikkerhed opnå samme egenskaber. Her vil f.eks. den traditionelle muldjord og muldbaserede blandinger være udfordret da sammensætningen varierer meget. Og hvorfor er gentagelsen og ensartetheden vigtigt?
Kan der ikke opnås og eftervises de samme bæreegenskaber hver gang, vil rådgiveren/ingeniøren ikke kunne godkende anvendelsen, og det vil desuden være umuligt at fremlægge valid dokumentation for producenterne. Vi har gentagende gange oplevet, at rådgiver fralægger sig ansvaret pga. mistillid til vækstmedier med bæreevne i forhold til deres reelle bæreevne.
Vi bruger i dag store summer på at lave grønne og blå løsninger i byerne og har meget klare holdninger og krav til alt fra kantsten og belægninger til opbygningerne. Men hvis det bærende er at sikre velfungerende grønne byer, så skal vækstmedierne også understøtte dette og have førsteprioritet. Vi skal derfor gøre os umage med at stille krav til vækstmediernes egenskaber og den dokumentation, der er for disse egenskaber. På den måde får vi hver gang det gode vækstmedie med bæreevne, der vil kunne understøtte grønt i byerne med større succes.
